Bil vask i Tanganika søen.
Når bilen skal vaskes i Danmark foregår det i indkørslen eller i en vaskehal. Men når susanne og just bil skal vaskes, kører de ned til tanganika søen og vasker den. Der er for nylig blevet lagt asfalt i Kigoma, men når man kommer væk fra denne hovedvej, er vejene rigtig dårlige. Der er huller, bump, ujævnheder, flere og større huller og på vejen ned mod søen var der såmænd også en trappetrin i vejen.
Vi var alt 9 i bilen, 3 nabobørn, 3 danske børn og Annette og jeg og just – så bilen var godt fyldt op. Da vi kom til søen badede børnene mens just vaskede bilen. Rundt om os samlede der sig nogle børn som kiggede på de mærkelige ”hvide” som vaskede bil i samme vand, som de drikker og vasker tøj i.
På indkøbstur for Susanne
Når man skal købe ind går man ikke ind i det nærmeste supermarked, indkøb foregår på markedet som ligger 5 minutters gang fra vores hus. Susanne spurgte om vi havde mod og lyst til at gå ned på markedet og købe 2 avokadoer, 1 ananas og salat til aftensmaden.
Vi tog opfordringen op og med deværse gloser skrevet ned begav vi os ned mod markedet. Men allerede det første sted vi ville købe noget, begyndte de at grine og sige ting vi ikke anede hvad var. Vi gik videre til en anden og her fik vi både købt advokado og ananas. Vi derefter tilbage til det første sted og købte salat. Vi kom i alt af med 1900 THS som svarer til ca. 8 kr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar