onsdag den 20. oktober 2010

Ungdomsgruppen

Susanne har en ungdomsgruppe, som samles hver lørdag til bibelstudie. Her fortæller Susanne dem noget og så er der tid til at de kan stille spørgsmål til bibelen og noget de ikke forstår. Det er et rigtig godt fællesskab, hvor drengene er oprige interesserede i at lære mere og få svar – de har mange spørgsmål, som jeg slet ikke havde tænkt over, så det er også en udfordring når de spørger mig om noget jeg ikke kender svaret på.

Efter bibelstudie planlægger de hvad der skal ske om søndagen i Simbo, som er en lille landsby uden for Kigoma. Annette og jeg var med i Simbo og de 12 drenge var meget inspirerende at se på. De ville så gerne synge, lege og undervise børnene i Simbo. Det var helt fantastisk at mærke den lysts, som de har til at fortælle om Gud og fedt at opleve deres gejst på vej der ud i bilen – der blev sunget igennem. På vej hjem satte Annette og jeg os bagerst i bilen, her sad vi tæt pakkes sammen med 6 drenge, som hurtigt begyndte at spørge os og finde steder i bibelen som de ikke forstod. Det var en rigtig god oplevelse og jeg glæder mig til at være sammen med dem igen på lørdag og søndag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar