Hver onsdag skal vi besøge Agnes – hun er vores besøgsven mens vi er her nede. Hun bor sammen med hendes mor i et omklædningsrum til et stadion, der er i alt 40 døre i dette stadion og ofte bor der mange i hvert omklædningsrum. Agnes snakker kun swahili og hendes mor kun Kiha, stammesprog. Agnes hjem består af to rum, et rum hvor moderen sover og et andet rum, hvor der på gulvet er måtter til at sidde på, et lille sted til at lave ugali og så er der en afskærmning af hendes sovested.
Da vi kom, stod naboen uden for at vaskede, og da hun så vi kom kaldte hun på Agnes, som skyndte sig ud for at tage i mod os. Vi blevet taget i mod med åbne arme og knus, selvom det kun er anden gang vi er sammen med hende. Vi kommer ind i hendes lille hjem, og sætter os på måtten, som hun har gjort klar til os. Hun sætter sig på en lille skammel og begynder at snakke til os. Desværre er vi ikke så gode til swahili endnu at vi kan svare hende tilbage, men vi kan forstå det meste af det hun siger. Efter 15-20 min. begynder hun at gøre klar til middagsmaden, som består af ugali. Når man har gæster eller er gæst er det ikke så højtideligt som hjemme i Danmark, hvor alt går i stå når der kommer gæster. Hun tilbyder os flere gange at spise med, men jeg er endnu ikke klar til at smage ugali. Ugali minder mest om en klump dej, som bliver spist med fignerne og dyppet i forskellige sovse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar