Jeg startede det nye år med at være på safari sammen med fire danske piger. Vi havde en kok og en guide/chauffør med os, så vi var i trygge hænder. Vi startede i Mwanza og kørte til Serengeti National Park. Her kørte vi rundt hele eftermiddagen og så mange vilde dyr. Inden det blev mørkt fandt vi en camping plads, hvor vi kunne sove natten over. Mens vi slappede af blev der stillet telte op til os og maden blev lavet og vi kunne sætte os til bords og nyde den dejlige mad, som var lavet til os.
Næste morgen stod vi tidligt op og tog fra campingpladsen kl. 06.30 for at nå så meget så muligt. Mens vi kørte rundt med chaufføren, blev kokken tilbage for at pakke sammen og lave middagsmad til os. Da vi kom, var der varm mad klar til os. Da vi havde spist, blev bilen pakket og vi vendte snuden mod Ngorongoro. Vi fandt endnu en camping plads, teltene blev slået op og maden lavet og vi kunne trætte gå i seng – vi var alle godt trætte efter en lang dag. Næste morgen fortalte vore ”nabo” at der havde været fire zebraer lige rundt om teltet – men vi havde intet hørt! Vi kørte ned i Ngorongoro krateret og så endnu flere fantastiske dyr. Efter middag hentede vi kokken på campingpladsen og vi kørte mod Arusha, som var vores endestation. Vi endte med at se MANGE forskellige slags af dyr, her er en uddrag af den lange liste: fugle, aber, hyæner, gribbe, flodheste, krokodiller, zebraer, elefanter, gnuer, giraffer, løver, et hvidt næsehorn, en leopard og en gepard.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar