Livingstone Memorial

Den eneste seværdighed der findes her, er Livingstone Memorial, hvor Livingstone og Standly mødtes. Det ligger i Ujiji,så vi tog daladala der ud. Vi har tidligere kørt forbi, og set skilte som henviste til det, så vi regnede med at vi sagtens kunne finde det igen. Men der kunne vi godt tro om igen. Vi stod af daladalaen for tidligt så vi blev nødt til at gå i 30-45 min for at finde det. Da vi endelig kom frem, kunne vi ikke finde ud af hvor vi skulle gå ind. Vi gik ind i et kæmpe hus, hvor vi kunne høre nogle snakke. Vi fandt den der snakkede og vi spurgte efter en rundvisning. De kiggede lidt på hinanden og sagde noget vi ikke forstod. Og efter noget tid var der en af de fire der rejste sig, han havde vist trukket det korte strå. Men vi blev vist om til den minde sten er der. Her blev vi fortalt lidt om historien inden vi igen blev vist ind i det kæmpe hus. Her var det er et stort rum, hvor der var omkring 30 billeder rundt i hjørnerne. Efter ca. 30 min var vi færdige og vi kunne pænt tage hjem igen. Det var ikke den store kulturelle oplevelse og nu kan vi sige at vi har været der – det skal man jo når det er så tæt på.

Så er der bagt julesmåkager

Fredag eftermiddag lavede vi de første julesmåkager, sammen med Susanne og pigerne. Vi lavede brunkager og vaniljekranse. Men det er ikke alt, man kan købe her nede - derfor blev det jordnødder i stedet for mandler og vaniljekransene lavede vi ved at rulle tynde strimler og lave kranse ud af det. Men Annette og jeg havde ikke fået nok, så lørdag lavede vi 2 forskellige slags pebernødder. Annettes og min farmors pebernødder – så vi begge to fik noget hjemligt. Vi lavede dejen lige efter middag og så bruge vi hele aftenen på at forme pebernødder, mens vi hørte julemusik. Så julen er også kommet til os i Kigoma.

Julepynt på værelset

Vi har fået en pakke fra vores familie der hjemme. Den var fyldt med juleting - derfor har vi nu fået pyntet vores værelse op til jul. Vi har lavet guirlander, flettet stjerner og klippet engle ud. Udover dette har vi også lavet en julekalender, hvor vi hverdag får noget slik eller chokolade. Det er rigtig hyggeligt med alt dette julepynt, men det er lidt mærkeligt at det er varmt når der er jul.

Afslutning med engelsk skole

Pigerne har hver fredag været i engelsk skole, ved en af de andre missionærer. Men nu skal hun hjem på orlov. Derfor havde vi sidste fredag afslutning, hvor alle forældrene og os var inviteret til at se hvad de har haft om og lært. Vi sang forskellige sange, lege og spillede banko. Efter et par timers ”undervisning” var der forfriskning inden vi skulle hjem. Det var en rigtig god formiddag men også lidt trist at hun tager hjem, da hun var en rigtig god og inspirerende lærer. Fremover er det os der skal undervise pigerne om fredagen, her prøver vi at lave nogle temadage mm.

Familien Lauridsen

Lige et billede af den dejlige familie vi er ved!

Familien består af Susanne og Just og deres 3 piger, Thea, Ester og Anna.

Et dejligt varmt bad

I den tid vi har været her nede, har vi været i koldt bad. Eller det vil sige vi har badet i det vand der kommer ud af vandhanen. Men Just havde lige kogt noget vand til sig selv, så trækullene var varme, så kunne han da også lige lave noget til os! – det var vildt dejligt at komme i varmt bad igen… Jeg kommer virkelige til at sætte pris på et VARMT BRUSEBAD når jeg kommer hjem igen!

Lørdag med ungdomsgruppen

Lørdag havde vi med ungdomsgruppen en dag, hvor vi ville række ud til dem der har brug for det. Dagen startede med bibelstudie. Til at begynde med var der ca. 10 men inden for en time var der 20 og det endte med at der var 28 drenge. Det var mange flere end vi havde forestillet os.

Jeg håber de kom, fordi de ville hjælpe andre og ikke fordi at de viste at de ville få mad. En af dem der hjalp med at lave mad, sagde at når der var mad, skulle afrikanerne nok møde op! Til frokost fik vi Uhgali med bønner – er stadig ikke vild med uhgali men kunne godt lide bønnerne. Nu var det tid til dagens arbejde. Der blev lavet tre grupper, som skulle lave forskellige ting. En gruppe tog på hospitalet for at gøre rent og snakke med patienterne, en anden tog ud og hjalp fattige familier med praktisk arbejde og den sidste gruppe tog ud på et børnehjem. Jeg var med ude på børnehjemmet, her sang vi, hørte noget fra bibelen og spillede fodbold.

Da alle var kommet tilbage fik vi aftensmad, som bestod af afrikansk fest mad, Pilauv. Det er ris, kartofler og kød som er blandet sammen, der til en rød sovs og kogebananer – det smagte overraskende godt! Da alle var mætte og havde fået et stykke banankage, blev der i kirken sat ”The Passion Of The Christ” på. Efter filmen fik drengede hver en bibel, som de skal bruge når de kommer til ungdomsgruppen om lørdagen. Det var en dejlig dag, men både arbejde og fest. Drengede havde taget pænt tøj med til om aftenen, flere af dem havde skjorte og slips på!

Book Shop

Just har startet en bog butik, hvor de sælger bibler og kristne bøger. Det er præstekonen, som står for den daglige drift og salg af bøger. Hver uge skal vi ned og tælle bøger. Det tager et par timer at tælle bøgerne(der er omkring 200 forskellige bøger) og derud fra kan vi finde ud af hvor meget hun har solgt for. Dette bliver sammenlignet med beløbet på kvitteringerne. Nogle gange passer det mens andre gange passer det ikke - og så er det et stort arbejde at finde ud af hvor fejlen er sket henne.

Mit første møde med en zebra

Torsdag havde Susanne fødselsdag, og i den forbindelse skulle vi på Hill Top og havde aftensmad. Mellem parkeringspladsen og selve spisestedet, var der en slags have. Mellem træer, buske og bakker gik der 3 levende zebraer. De gik stille grundt og spiste græs. Vi kunne uden problemer gå forbi dem, men hvis vi kom for tæt på skulle de nok sige til. Det var vildt underligt at stå 3-4 meter fra en zebra! Jeg skulle tage et billede for en af de andre unge, hun gik hen og stod ca. en meter fra en zebra, men så kom der en anden zebra og jagtede hende væk.

Annette og fletninger

Annette har længe snakket om at hun gerne ville have lavet fletninger. Vi havde fundet en salon på markedet – og nu var tiden inde. Vi havde prøvet at spørge om, hvad det ville koste og hvor længe det ville tage, men de forstod os vist ikke helt! Trods lidt sprogproblemer begyndte de at flette Annettes hår. Annette satte sig på gulvet og ”frisøren” satte sig på en stol bag ved hende. Mens Annettes hår blev flettet snakkede ”frisøren” i telefon, og det jeg fik ud af den samtale var at hun flettede en ”Mzungu”(som de kalder alle hvide) og at hun fik en god pris for det. Ved siden af Annette sad der en anden dame. Hun fik først fik taget fletninger ud, lavet nye og syet en paryk på i fletningerne. Det var bare lange strimler af hår, som blev syet på i rækker – den havde nok ikke lige gået der hjemme… De parykker de bruger hernede findes i mange grimme former og falske farver. Man er hvert fald ikke i tvivl om det er en paryk eller ej.

Naturen er rigtig smuk nu. Alt spinger ud på grund af regnen!
Skyerne har flotte farver - her er et ud af mange billeder af smykke skyer.



Min uhgali debut

Når vi besøger Agness og hendes mor, spiser de altid uhgali med enten fisk eller bønner til. Vi have denne gang bestemt hjemme fra, at vi ville smage uhgali – så det gjorde vi. Vi fik vasket vores hænder og sad klar til at spise med højre hånd. Agnes skar noget uhgali ud til os og gav os en tallerken med lidt sovs og uhgali på. Efter en kort bøn på swahili kunne vi spise. Jeg tog noget uhgali i hånden, klemte det sammen til en fast klump… og spiste det. Det smager ikke vildt godt - lidt af udkogte ris uden salt. Den sovs vi have fået til var lavet af fisk – det kunne jeg slet ikke lide! Efter et lille stykke uhgali skulle jeg ikke have mere. Kommer nok aldrig til at synes vildt godt om det. Er glad for at jeg ikke skal spise uhgali hver dag.

På shoppe tur

Vi har været med Casey, fra The Hope Of Nations, ude i en landsby, hvor de har nogle damer som syr og laver smykker. De laver smykker af nogle frø, som de koger og farver i forskellige farver. De laver det til halskæder og armbånd. Her købte vi halskæder i forskellige farver og mønstre. Derudover købte både Annette og jeg en taske og så fik vi sat nogle damer i gang med at sy nederdele til os. Så vi var rigtig på shoppetur! Jeg fik helt sikkert vores shoppe-gen stimuleret!

Ved siden af der hvor damerne syer er der et flot avokadotræ. Sidste år havde den ingen frunger, men i år er der over 100 avokadoer på træet.

Fundi

En ”fundi” er en som kan et håndværk, det kan være at sy eller bygge noget. Vi har fået lavet hylder til vores skab og de er faktisk blevet gode. Så fik vi den samme fundi til at lave skodder til vinduerne i skolen. Han var en til to uge om at lave dem, så det var faktisk meget hurtigt. De virker utroligt nok - de holder regnen ude! Men der var bare et lille problem, de ikke kunne åbnes helt. Jo de kan åbnes så de står 90 grader ud i rummet, men det kunne vi da ikke bruge til noget! Så har han været her igen for at få dem til at åbne noget mere – det gør de også nu. Nu er der bare en af skodderne, der ikke kan holde sig selv. Måske skan vi have fat i ham igen???

På internettet

Internettet hjemme ved Susanne og Just kommer og går. Nogle gange er der fint net, andre gange er det langsomt internet og endnu andre ganger er der ikke noget internet. Derfor tog Annette og jeg til Hotel Lake Tanganyika for at komme på internettet. Vi startede med at nyde solen ved poolen, inden vi gik på nette. Jeg betale 10.000 TSH for 2 time på nettet (40 DKR). Det var dejligt at nettet var stabilt, og det var så godt at jeg kunne se min familie mens jeg snakkede med dem over Skype.

På besøg ved Agnes

Hver onsdag skal vi besøge Agnes – hun er vores besøgsven mens vi er her nede. Hun bor sammen med hendes mor i et omklædningsrum til et stadion, der er i alt 40 døre i dette stadion og ofte bor der mange i hvert omklædningsrum. Agnes snakker kun swahili og hendes mor kun Kiha, stammesprog.  Agnes hjem består af to rum, et rum hvor moderen sover og et andet rum, hvor der på gulvet er måtter til at sidde på, et lille sted til at lave ugali og så er der en afskærmning af hendes sovested.

Da vi kom, stod naboen uden for at vaskede, og da hun så vi kom kaldte hun på Agnes, som skyndte sig ud for at tage i mod os. Vi blevet taget i mod med åbne arme og knus, selvom det kun er anden gang vi er sammen med hende. Vi kommer ind i hendes lille hjem, og sætter os på måtten, som hun har gjort klar til os. Hun sætter sig på en lille skammel og begynder at snakke til os. Desværre er vi ikke så gode til swahili endnu at vi kan svare hende tilbage, men vi kan forstå det meste af det hun siger. Efter 15-20 min. begynder hun at gøre klar til middagsmaden, som består af ugali. Når man har gæster eller er gæst er det ikke så højtideligt som hjemme i Danmark, hvor alt går i stå når der kommer gæster. Hun tilbyder os flere gange at spise med, men jeg er endnu ikke klar til at smage ugali. Ugali minder mest om en klump dej, som bliver spist med fignerne og dyppet i forskellige sovse.

Geder ved undervisning

Hver mandag underviser ca. 10-15 unge drenge i engelsk. Vi underviser dem uden for kirken, hvor der er en god skygge plads. En mandag mens vi står og underviser, kommer der lige pludselig en flok geder gående forbi. De bræger og kalder på hinanden, nogle går videre mens endnu andre vælger at stoppe op lige ved siden af os og begynder at græsse. Sikken en larm de kunne lave! Men det var kun Annette og jeg der blev forstyrret af det. For drengene er det vist meget naturligt, at der går store flokke af geder rundt og larmer.   

Firben på besøg

Jeg var lige kommet op i den øverste køje, havde sat mig til rette Og lige ved siden af mit hoved, på den anden side af myggenettet, sidder der et firben og kigger på mig. Jeg bliver vildt forskrækket og skynder mig ud af sengen igen. Jeg prøver at skubbe den af nettet eller i det mindste ned i den ende af sengen, hvor jeg har fødderne, men uden held.  Jeg lader den sidde i nogle timer, men den flyttede sig ikke af sig selv. Nu måtte der gøres noget – jeg ville ikke sove ved siden af et firben. Ved hjælp af en myggeketsjer og en stor spand, kommer firbenet ned i spanden og den bliver sat ud i det fri igen. Nu kunne jeg rolig lægge mig til at sove!

Valg i Tanzania

Søndag d. 31. oktober var der præsident valg her i Tanzania. Der har op til valget været lidt snak om at det kunne være farligt for os hvide at være ude på denne valgdag. Vi snakkede med tyskerne og de var blevet rådet til at tage hjem til Tyskland. Skulle vi tage disse advarsler alvorligt? Vi blev hjemme på sleve valgdagen og dagen efter tog vi ingen steder. Mandag var der på hovedvejen en kæmpe demonstration – så måske var der godt nok at vi blev hjemme, og ikke blev blandet ind i det! Efterfølgende har vi hørt, at der har været uroligheder Ujiji, som er en lille landsby ikke så lang fra os. Men vi har ikke mærket noget, kun at der er flere soldater i gadebilledet end der plejer at være.

Med dala dala i Kigoma

At bruge en dala dala er den nemmeste måde at komme rundt i Kigoma på. En dala dala er en mini bus, hvor der ca. er sideplader til 12-14 personer. Men der kan sagtens være over 20 personer, som sidder tæt pakket. Man kommer virkelig hinanden ved! Der er ikke noget der heder privat rum, for hvis der bare er lidt ekstra plads på sædet kan der jo sagtens være en mere! Det koster 250 TSH (1 DKR.) at køre med dala dalal og det er lige meget hvor langt man så skal. Det er lige meget om man skal fra den ene ende af Kigoma og til den anden eller om man bare skal ”et stop”. Det er virkelig en anderledes men sjov oplevelse og dala dala systemet fungere faktisk godt og det er nemt at finde ud af!

Tanganyika Hotel

Fredag eftermiddag og aften var vi sammen med 6 andre unge fra bl.a. Tyskland, England og USA på Tanganyika Hotel. Det er et luksus hotel, som er blevet bygget af en lokal, men det er svært at se for det er stort og lækkert, som om det var Amerikanere, der havde bygget det. Vi havde aftalt at samlest for at lære hinanden at kende og for at bade i hotellets pool. Det er gratis at bruge poolen, man skal bare købe noget mens man er der. Vi købte en sodavand til 1000 THS (4 DKR.) og så kunne vi med god samvittighed bade i poolen. Efter en dejlig svømmetur satte nogle af os op i cafeen og fik en kop varmkakao til 1500 THS (6 DKR). Efter dette gik vi tilbage til poolen for at nyde solnedgangen over Tanganyika Søen. Mens vi sad der kom der et bryllupsselskab for at tage billeder. I Danmark ville det havde været med den flotte solnedgang om baggrund, men i her var det ved siden af poolen og med en bygning i baggrunden. Måske er der mere præstige i en pool end i søen? Men vi havde en rigtig hyggelige eftermiddag for blot 10 DKR. Det kunne ikke være meget bede og billigere.

En uge i Kigoma

Nu er vi så småt begyndt og få en ”hverdag” op og køre i Kigoma.

Jeg står op kl. 07.15 hver morgen og så er der morgenmad ovre ved Susanne og Just. Mandag til torsdag begynder vi at undervise kl. 08.30. Vi undervisningen af Thea (på 7 år) og Ester (på 5 år). Vi underviser i dansk, matematik, kristendom, natur/teknik, gymnastik, musik og billedkunst. Vi starter hver skoledag med morgengymnastik, så er der faglig undervisning og så slutter vi med noget kreativt, hvor Anna (på 3 år) også kan være med. Mellem 12 og 13 er der frokost som hushjælpen har lavet og derefter begynder vi med vores eftermiddagsopgaver.

Mandag underviser vi unge drenge i engelsk og efter 2 timers engelsk spiller vi volleyball i ca. 30 minutter. Mandag aften vil Susanne og Just gerne være alene, så på vores værelse bliver der bare hygget igennem! Sidste mandag købte vi en ananas og 2 sodavand til at hygge os med mens vi så film

Tirsdag har vi fri om eftermiddagen – her kan vi gøre lige havd vi vil. Tage på markedet, ind til byen, forberede skole, skrive breve, sove eller slappe af. Om aftenen er der kvindebibelstudie, hvor de kvindelige missionærer mødes til bibelstudie, som lige nu handler om Esters bog.

Onsdag skal vi besøge Agnes, som bliver vores besøgsven mens vi er her nede, vi skal være ved hende i et par timer. Hun snakker kun swahili, så håber snart jeg kan snakke noget mere swahili. Om aftenen er der bibelkreds eller missionærmøde – som vi ca. er med til hver anden uge.

Torsdag har vi endnu en fri eftermiddag og aften

Fredag er der engelsk skole for pigerne hvor enten Annette eller jeg skal med. Dette foregår hos Bibi Sindy som er en tidligere lærer fra USA.

Lørdag er ungdomsgruppen samlet fra 9-12. Først er der bibelstudie og så forbereder de søndagsskole til om søndagen i Simbo. Om eftermiddagen tager vi til stranden, hvor der også er andre missionærer.

Søndag kan vi enten tage til gudstjeneste på swahili eller engelsk. Om eftermiddagen tager vi med ungdomsgruppen og Susanne til simbo, hvor de afholder noget lignende af søndagsskole.

Det er ca. sådan at en normal uge ser ud og kommer til at se ud. Derudover har vi også swahili undervisning op til flere gange om ugen. Så der er nok at se til og måske kommer der endnu mere til – nu må vi lige vendte og se.

På besøg på en High School

Vi var med Susanne ud på en High School til noget som minder om KFS i Danmark. Her skulle Susanne holde et oplæg for de unge. Der var i alt ca. 60 men bagefter fik vi af vide, at de plejede at være flere. Men vi var bare med på en kigger! Når man er mzungu (hvid) skal man selvfølgelig side på ærespladserne, som er helt oppe ved tavlen, hvor alle kan se en. Jeg ønskede for et øjeblik at jeg kunne gemme mig blandt de andre unge – men det var ikke muligt. På grund af at vi var der snakkede de engelsk, selvom mange afrikanere ikke forstår engelsk. Efter Susannes oplæg kom flere af de unge op og gav os hånd – nogle næsten nejede for mig!

Regntiden er begyndt

Den første regn kom en formiddag mens Annette og jeg underviste Thea og Ester. Da der ikke er vinduer eller skodder for vinduerne regnede det ind i skolen, og på alle vores papirer og bøger som lå tæt ved vinduet – i Danmark skal vi ikke passe på at det regner ind gennem vinduet.

Morgenen efter begyndte det at regne igen, det regnede så kraftigt at jeg vågnede af larmen fra regnen som rammer bliktaget. Jeg skyndte mig ned fra køjesengen og ind i skolen for at se til bøger og papir, men denne morgen regnede det fra den anden side, og derfor ikke ind i skolen. Så kunne jeg gå trygt i seng igen og sætte ørepropper i ørene og sove videre… Er stadig meget glad for mine ørepropper :)

Ungdomsgruppen

Susanne har en ungdomsgruppe, som samles hver lørdag til bibelstudie. Her fortæller Susanne dem noget og så er der tid til at de kan stille spørgsmål til bibelen og noget de ikke forstår. Det er et rigtig godt fællesskab, hvor drengene er oprige interesserede i at lære mere og få svar – de har mange spørgsmål, som jeg slet ikke havde tænkt over, så det er også en udfordring når de spørger mig om noget jeg ikke kender svaret på.

Efter bibelstudie planlægger de hvad der skal ske om søndagen i Simbo, som er en lille landsby uden for Kigoma. Annette og jeg var med i Simbo og de 12 drenge var meget inspirerende at se på. De ville så gerne synge, lege og undervise børnene i Simbo. Det var helt fantastisk at mærke den lysts, som de har til at fortælle om Gud og fedt at opleve deres gejst på vej der ud i bilen – der blev sunget igennem. På vej hjem satte Annette og jeg os bagerst i bilen, her sad vi tæt pakkes sammen med 6 drenge, som hurtigt begyndte at spørge os og finde steder i bibelen som de ikke forstod. Det var en rigtig god oplevelse og jeg glæder mig til at være sammen med dem igen på lørdag og søndag.

Aber på jagt

I har været med familien på standen(en stand hvor man køber medlemskab), her skulle vi være en hel weekend. Omkring vores telte var der masser af aber, de tog endda en grydeske et kort sekund, hvor der ikke var nogle der så det og de havde også været inde i Sus og Justs telt og taget bananer og avokadoer. De var også så frække, at de var ude efter mit håndklæde, som var faldet ned at teltet i løbet af natten. Jeg kunne høre at der var noget uden for teltet og når jeg bankede på teltet løb det væk. Da jeg kiggede ud løb aben hurtigt tilbage til de 10-50 andre aber som sad og kiggede på.

Dette er et billede nede fra stranden. Det var vildt lækkert vand – og for et øjeblik glemte jeg helt at jeg var i Tanzania.

Bilvask og indkøb i Kigoma

Bil vask i Tanganika søen.
Når bilen skal vaskes i Danmark foregår det i indkørslen eller i en vaskehal. Men når susanne og just bil skal vaskes, kører de ned til tanganika søen og vasker den. Der er for nylig blevet lagt asfalt i Kigoma, men når man kommer væk fra denne hovedvej, er vejene rigtig dårlige. Der er huller, bump, ujævnheder, flere og større huller og på vejen ned mod søen var der såmænd også en trappetrin i vejen.
Vi var alt 9 i bilen, 3 nabobørn, 3 danske børn og Annette og jeg og just – så bilen var godt fyldt op. Da vi kom til søen badede børnene mens just vaskede bilen. Rundt om os samlede der sig nogle børn som kiggede på de mærkelige ”hvide” som vaskede bil i samme vand, som de drikker og vasker tøj i.

På indkøbstur for Susanne
Når man skal købe ind går man ikke ind i det nærmeste supermarked, indkøb foregår på markedet som ligger 5 minutters gang fra vores hus. Susanne spurgte om vi havde mod og lyst til at gå ned på markedet og købe 2 avokadoer, 1 ananas og salat til aftensmaden.
Vi tog opfordringen op og med deværse gloser skrevet ned begav vi os ned mod markedet. Men allerede det første sted vi ville købe noget, begyndte de at grine og sige ting vi ikke anede hvad var. Vi gik videre til en anden og her fik vi både købt advokado og ananas. Vi derefter tilbage til det første sted og købte salat. Vi kom i alt af med 1900 THS som svarer til ca. 8 kr.

Mit nye hjem i Kigoma

Her bor jeg nu

Annette og jeg bor i et lille hus ved siden af Susanne og Justs hus. Vores bygning består af 6 rum. En gang, et kontor og en stue til kirken, et klasse lokale, hvor vi underviser pigerne hver dag og vores værelse og et dertil hørende toilet. Det er et hyggeligt hus, hvor der er god udsigt ud over Kigoma og bjergene. Vores værelse består af en køjeseng, et bord med to stole og et skab, og på vores toilet er der en vask og et toilet og 2 spande til bad. Hernede foregår bad nemlig ved at man fylder en spand med vand og hælder det ned over sig – det fungerer ganske godt.

Det er lidt anderledes af bo i et hus helt uden vinduer. Eller det vil sige, at der er vinduer, men der er ingen glas deri, der er myggenet, et kraftigere net og et gitter for at holde folk ude. Derudover har man også andre husdyr hernede end man har i Danmark, bl.a. gekkoer som er en af vores faste gæster på vores værelse...

Susanne og Justs hus består af et kontor, stue, bad og toilet, børnesoveværelse og voksensoveværelse.

Lige ved siden af huset er der et køkken og det depot rum, og en lille gård hvor hushjælpen bl.a. tilbereder mad. Rundt om husene er der have, som består af sand og træer bl.a. banan træer.

I haven er der en skøn blanding mellem legende sorte og hvide børn, høns, haner og æg og om aftenen også to hunde, som holder vagt om natten. Hele deres grund er indhegnet, for at de kan få noget privatliv.

Det dejlige vækkeur
Susanne og Just har 2 haner, som går rundt i haven sammen med de andre høns. De går frit rundt i haven om dagen, med de bliver alle lukket ind om aftenen inden vi går i seng og lukket ud igen inden vi står op. Når hanerne så er lukket ud, stiller den ene sig foran vores vindue, og begynder at gale helt vildt. Så galer den anden hane tilbage og sådan bliver de ved i flere timer inden vi står op kl. 7. Det er et vækkeur som gør at man ikke kommer for sent op, men vi får heller ikke helt den søvn vi har brug for. Vi er nu kommet frem til, at det er bedst at sove med ørepropper – så godt jeg har rigtig mange ørepropper med!

Disko dasko
Udover de dejlige haner, bor vi lige ved siden af et diskotek. De spiller musik fra sidst på eftermiddagen og hen til midt på natten. Og hvis man spiller musik i Kigoma, så spiller man rigtig høj musik, så alle ved at man har store og kraftige højttalere. Så når vi skal sove, er der altså kun en tyndt gardin mellem os og musik og bas. Uuh, hvor er det bare dejligt med en masse ørepropper

Turen til Kigoma

Fra Danmark til Dar es Salaam
Torsdag fløj vi fra Kastrup kl. 16.30 og videre til London, hvor vi havde ca. 2 timer inden vi skulle med det næste fly. I denne vente tid nåede vi atkomme ud af flyveren, blive tjekket to gange og finde frem til den gate vi skulle med. For at komme til gaten, skulle vi med et tog, som kørte os lige der til. Da vi kom frem til gaten nåede vi at spise lidt mad og fik sendt en SMS til den taxa chauffør som skulle hente os i Dar es Salaam dagen efter. Vi kom i flyveren og her skulle vi være de næste 9 timer. I flyet sad vi på en tremandsrække og ved vinduerne kunne der sidde to personer, så det er den største flyver jeg har fløjet i. Vi var så heldige, at der bag ved os var to ledige pladser og derfor kunne vi ubekymrede læne sæderne tilbage slappe af. I flysædet foran var der en skærm, hvor vi kunne se forskellige film, men desværre kom dette aldrig til at virke, så da jeg ikke kunne se film og ikke sove, var det en lang og kedelig tur.

24 timer i Dar es Salaam
VI ankom til Dar kl. 06.30 og her skulle være i et døgn. På vej hen til Hotellet skulle vi forbi Soma Biblia, hvor vi skulle hente vores flybiletter til den videre rejse. Det var vildt spændende og fascinerende at sidde i en taxa i et helt fremmed land, og vide at her skal man være det næste halve år. Trafikken var elendig, dette skyldes at vi kørte i morgentrafikken, hvor alle skulle på arbejde eller i skole. Da vi kom til hotellet fik vi os en lille lur og derefter fik vi besøg af Bjarke og Rasmus, som viste og lidt rundt i Dar. De tog os med ud og køre dala dala, som er en slags bus, som bliver fyldt til randen – og nogle gange mere end dette.

Vi så et marked, hvor man kan købe alt. Vi gik lidt rundt i de omkring liggende gader, som også var fyldt med varer og en masse grøntsager. Vi købte appelsiner, som kun havde fået det gule af og var skåret over i halve, og så var det meningen at vi skulle spise appelsinkødet, men det var altså ikke så let! Vi kørte videre med en dala dala til et fiskemarked, hvor der var en masse døde fisk som stank forfærdeligt, det var ikke lige mig at gå rundt der, men der var en god udsigt ud over havet og strandene på dan anden side.

Fra Dar es Salaam til Kigoma
Vi skulle med flyveren kl . 11.20, men den var lidt forsinket så vi kom af sted 10-20 min. senere. Annette og jeg var begge spændte på, hvordan denne tur ville gå. Dette skyldes at vi på denne tur kun måtte have 20 kg. med hver, og vi havde over 20 kg. overvægt med. Vi gik smilende hen til skranken for at tjekke ind, og fik vejet vores kufferter, og efter lidt snak fik vi lov til at tage alle vores ting med mod en lille betaling på 50.000 THS, som svarer til 200 Dkr. Sikke en lettelse! Vi gik ombord i det lille fly sammen med ca. 50 andre. Det er det mindste fly jeg har fløjet i.

Det var let i luften og det rystede meget. Det værste var nedturen, hvor jeg fik det rigtig dårligt, men vi landene sikkert på landingsbanen i Kigoma, som mest af alt består af sand. Her stod Just og pigerne og tog i mod os.

Nu nærmer tiden sig

Og inden længe er Annette og jeg i Tanzania.

I aften siger jeg farvel til Herning og mit dejlige hjem og tager ned til Annette, hvor jeg skal tilbringe min sidste nat i Danmark. I morgen sætter vi os sammen i toget mod Kastrup og flyver så videre til London og derfra til Dar es Salaam hvor vi skal overnatte inden vi igen sætter os i en flyver mod Kigoma, som er vores endelige mål.

Jeg glæder mig helt vildt til, at vi for første gang sætter vores ben i Tanzania, og kan opleve noget helt andet end lille og trygge Danmark. Jeg er spændt på hvilke udfordringer der vil møde os når vi kommer derned og hvordan vi vil håndtere kulturmødet.

Jeg vil prøve på at holde denne blog opdateret så meget som muligt, så I alle kan følge med i vores oplevelser i Kigoma.

Starten på eventyret!

Vi er 24 volontører samlet på Volontørkursus i Århus! Alle for at blive forberedt på vores volontørophold, som b.l.a. går til Israel, Indien, Nigeria og Tanzania. Vi har i løbet af ugen haft forskellige oplæg om kultur-og religionsmøde, sygdomme og vi har snakket med tidligere volontører. Vi er blevet fyldt til randen med information og ny viden om den tredje verden. Dette har gjort, at vi alle er blevet mere og mere spændte og klar på vores volontørophold.

Nu er det bare at vente... og vente til det bliver den. 30 september, hvor flyet går fra København til London og videre til Tanzania. Men inden da er der stadig en masse ting, som jeg lige skal have styr på!