Kwaheri Agness na Simbo

Onsdag sagde vi farvel til Agness, som har været vores besøgsven under hele vores ophold i Kigoma. Vi havde tidligere taget et billede at hende, hendes mor og hendes niece og det havde vi sat i en ramme og gav det til hende som afskeds gave. Det bragte stor glæde. Hun sad på hendes lille skammel og smilede over hele hovedet. Det var dejlig at se hendes glæde og kommer til at savne hyggelige stunder i hendes ydmyge hjem med hendes mange overbærende smil, når vi manglede ord på swahili :-)

Søndag var vi for sidste gang med i Simbo for at holde børneklub. Der var rigtig mange børn og mange smilende ansigter. Hver gang er der nye børn som klamrer sig til os for at få kærlighed. Denne søndag havde jeg 4 piger, som gerne ville holde mig i hånden og sidde ved siden af mig. Mens der var undervisning sad de og studerede mig grundigt. ”Det er mærkeligt, at hun har en anden hudfarve, at huden mærkes anderledes og at der er hår på armene. Og ikke nok med det, så har hun også længere hår på hovedet og anderledes krøller end afrikanere.”

Da vi skulle sige farvel til alle de skønne børn, strømmede børnene hen til os og greb efter vores hænder og sagde ”kwaheri” i munden på hinanden. Det var lidt overvældende at have 15 børn ved hver hånd men det var en rigtig hyggelig afsked med Simbos børn.

Da vi sad i bilen og var klar til at køre, kom en af ”mine piger” hen til bilen, sagde ”kwaheri” og vinkede farvel til os!

Det grønne på jorden!

Så er der blevet sået græs
Der hjemme er det let og hurtigt at så græs; frøene bliver strøet ud over plænen og det er overstået i løbet af et par timer. I Kigoma foregår det ved at man henter små planter fra venner, og så skal hver enkel plante sættes ned i et hul i jorden. Det er et langvarigt arbejde og det har nu varet godt to uger og plænen er endelig blevet færdig!

Græsslå”maskiner”
Den afrikanske græsslåmaskine er et redskab, der minder mest om en lang kniv, som er bøjet lidt. En ansat har nu gået i 3 dage og slået græs. Det tager tid og det er ikke så effektivt som de danske maskiner, som har en motor og mange klinger. Det er hårdt arbejde i Kigoma. På vej hjem fra stranden så jeg en der slog græs med en kantklipper. Der var et stort publikum! Det tager lang tid at slå et stor plæne med en kantklipper men det er nok hurtigere og lettere end med den lange kniv som andre bruger.

Faldskærm i Simbo

To unge amerikanere havde taget en faldskærm med her ud for at bruge den til deres arbejde med børn. De tog med os til Simbo en søndag og de havde faldskærmen med. I starten var nogle af børnene lidt mistænkelig ved det nye legetøj, men det varede ikke længe. Børnene tog fat i faldskærmen, store som små, og de fik lavet store og små bølger. Det var rigtig sjovt at se børnenes glæde ved det nye legeredskab. Der var latter og grin og det var bare rigtig fedt.

 

Et anderledes dyreliv

Som alt andet her i Tanzania, så er der også andre dyr end der hjemme. Vi er nu vandt til at der er gekkoer på væggene og en enkelt gang inden under myggenettet. Men jeg er stadig ikke så glad for kakerlakker og store biller. En morgen lå der en død kakerlak lige uden for myggenettet, hvordan er den mon endt der? En anden dag var der en kæmpe bille under vores skrivebord, hvad lavede den der? Det er fint de er ude i naturen men ikke inde på mit værelse!

Brunsviger og rugbrød

I anledningen af min fødselsdag bagte vi en lækker brunsviger og solsikke rugbrød!

Vi havde i Mwanza (i julen) købt brunfarin, da dette ikke kan købes her i Kigoma. Så til eftermiddags kaffe fik vi brunsviger med glasur, slik og lys, ligesom hjemme i Danmark.

Annette havde fra Danmark en solsikke rugbrødsblanding og den fik vi også bagt. Til aftensmad fik vi nybagt rugbrød, nylavet leverpostej og lune frikadeller. Det var en fødselsdag på dansk maner.

Vandfald

Vi var lørdag ude ved at vandfald. For at komme dertil skulle vi køre ned af en bjergside, hvor jeg ikke troede at der var en vej. Da vi ikke kunne køre længere måtte vi gå over en bjerg top og ned ad den anden side og det gik NED! Meget stejlt ned. Da vi kom til foden af bjerget skulle vi gå det sidste stykke i en flod med vand til knæerne. Vi kom våde frem til vandfaldet og det var hele tuen værd. Vandet fossede ned fra ca. 20 meters højde. En dejlig oase! Et stykke derfra var det et tørt sted, hvor vi fik startet et bål og vi stegte pølser og drak cola. Jeg kender ikke andre end familien her der kan finde på at stege pølser midt i ingenting : ) Vi begav os nu op ad det stejle bjerg igen og nød den flotte udsigt fra toppen af bjerget inden vi vendte snuden hjemad!

En festlig dame i bilen

Vi er hver søndag i Simbo for at holde børneklub for børnene der. I søndags skulle en Mamma fra kirken have et lift til Kigoma. Vi var knap nok kommet ud af Simbo, inden hun begyndte at synge og de unge stemte hurtigt i. Der blev en fantastisk stemning i bilen! Vi sad alle og skrålede med og klappede hver vores rytme og en af de unge spillede tromme. Det var rigtig sjovt og jeg kunne ikke andet end komme i godt humør af deres glæde og sang!

Her er nogle af de unge i bilen på vej hjem. Vi sidder aktid meget tæt - det er kun hyggeligt :)

På ”fisketur”

Vi havde i skolen (med de danske piger) en emneuge om planter, vand og fisk og i den forbindelse var vi ude og se fiskerne kommer ind efter nattens fangst. Om natten havde der været fuldmåne og derfor havde fiskerne ikke fanget så meget, da de bruger kraftige lygter til at tiltrække fiskene, og det ødelægger månen.

Vi så nogle nyfangede fisk

og mange fisk der havde lagt til tørring 1 dag og var klar til at blive solgt på markedet.

Det var spændende at gå rundt og snuse til de lokales liv som fisker.

Agness og hendes mor

Her sidder Agness (i den hvide) og hendes gamle mor og Eilin, som bor ved dem i deres hus.

Kan vandhanen løbe tør for hvad?

Det kan den ikke hjemme i Danmark, men det kan den i Kigoma. Det firma som levere vand til os, havde ikke betalt deres elforbrug i flere måneder. Derfor blev strømmet taget og så kunne de ikke pumpe vand ud til bl.a. os. Hvad gør man uden vand? Vi kunne hverken vaske op, vaske tøj, vaske hænder eller skylle ud i toilettet. Heldigvis kom vandet tilbage allerede dagen efter! Jeg sætter nu stor pris på at der er vand i vandhanen!

Mit tanzanske outfit

Jeg havde på markedet købt noget stof og længe tænkt over hvad jeg skulle få syet af det. En dag gik jeg ned på markedet for at finde en fundi, en syerske, der kunne sy det for mig. Jeg fandt en ung pige og prøvede at forklare mig på gebrokken swahili at jeg gerne ville ha syet en nederdel og trøje dertil (en heldragt). Det endte med at hun faktisk forstod hvad jeg mente. Hun tog mine mål og sagde at jeg kunne hente det to dage senere. Da jeg skulle ned og hente det var hun ikke helt færdig. Men det blev hun hurtig. Hun fik meget hurtig gjort det færdigt, sat det sidste finish og syet en lynlås i. Det var blevet rigtig godt og jeg er blevet rigtig glad for mit nye søndags - og kirketøj!

Gadelygter i Kigoma

Siden jeg er kommet til Kigoma er der kommet gadelygter på de store gader. Det ser rigtig flot ud og Kigoma ligner næsten en storby nu. Men jeg har endnu ikke set, at der har været lys i dem – så det er godt at der er kommet gadelygter!

Med dramagruppen på en Secondary School

Drama gruppen var onsdag ude på en af de unges skole, for at vise dramaet for de andre kristne. De kristne på skolerne mødes hver onsdag, til noget der minder om KFS hjemme i Danmark. Her er der sang, bøn og forkyndelse. Vi stod denne dag for forkyndelsen via vores dramastykke. En af de unge var forhindret i at komme, så derfor skulle jeg være med i stykket. Det gik rigtig godt med at spille stykket! En af de unge lavede en lille fejl og var bagefter meget træt af det. Men der var ikke andre end os der kendte stykket der lagde mærke til det. En af du unge læste en stykke op fra bibelen og fortalte lidt ud fra det og dramaet. Det er dejligt at se, at der samles så mange unge kristne hver uge!

Hjælp vi sidder fast!

Hver søndag er i vi i Simbo for at holde børneklub. De unge fra ungdomsgruppen kommer hen til os når vi skal af sted og vi kører dem så hjem, når vi er færdige. Men en søndag havde det regnet inden vi tog af sted og derfor var nogle af vejene stadig våde og mudrede. Vi kørte på en mindre vej da der forude var to store vandhuller og fyldte hele vejen. Skal man køre igennem vandet eller ved siden af det? Vi prøvede at køre mellem de to vandhuller men det endte med at bilen sad fast! Vi kunne hverken komme frem eller tilbage. Hjulene var begravet i mudder og kunne slet ikke trække bilen op. Så er det godt, at Just kun var et opkald væk og han kunne fik bilen trukket op af mudderet igen.

Her er børnene i Simbo ved at lære bibelvers!

Ungdomsgruppen

Kort før jul bestod ungdomsgruppen af en masse drenge og en enkel pige men her efter jul er der kommet 6 nye piger til! Det er skønt at ungdomsgruppen nu både består af drenge og piger!

Annette og jeg har startet en dramagruppe med nogle af de unge fra ungdomsgruppen. Det er meningen, at vi øver forskellige dramaer med forskellige grupper, så flest mulig i ungdomsgruppen kan få lov til at prøve at lave drama. Formålet med dramagruppen er at dramastykket skal være med til at forkynde evangeliet på en anderledes måde. Lige nu består gruppen af 5 drenge, som vi i de sidste tre uger har øvet med 1-2 gange om ugen. De har været meget engageret og været med på det fra starten. Det er dejligt at arbejde med dem når vi kan mærke at det er noget de brænder for. Drengene skal ud på forskellige skoler og opføre det og derved forkynde for andre kristne.

Kom til tiden?

Hver mandag underviser vi drenge fra ungdomsgruppen i engelsk. Det er meningen at undervisningen skal starte kl. 16 men ofte er der kun 1-2 der kommer til tiden. Derfor bruger vi de første 30 min på at vendte på at der dukker flere op. Vi starter derfor først undervisningen kl. 16.30 hvor der ofte er 6-8. Løbende er der flere der dukker op. I starten synes jeg, det var træls at de unge ikke kom til tiden men det er jeg nu ved at vende mig til. De går ikke så meget op i at komme til tiden som vi gør der hjemme i Danmark, og måske kan jeg lære noget af dem?

Safari i Serengeti og Ngorongoro

Jeg startede det nye år med at være på safari sammen med fire danske piger. Vi havde en kok og en guide/chauffør med os, så vi var i trygge hænder. Vi startede i Mwanza og kørte til Serengeti National Park. Her kørte vi rundt hele eftermiddagen og så mange vilde dyr. Inden det blev mørkt fandt vi en camping plads, hvor vi kunne sove natten over. Mens vi slappede af blev der stillet telte op til os og maden blev lavet og vi kunne sætte os til bords og nyde den dejlige mad, som var lavet til os.

Næste morgen stod vi tidligt op og tog fra campingpladsen kl. 06.30 for at nå så meget så muligt. Mens vi kørte rundt med chaufføren, blev kokken tilbage for at pakke sammen og lave middagsmad til os. Da vi kom, var der varm mad klar til os. Da vi havde spist, blev bilen pakket og vi vendte snuden mod Ngorongoro. Vi fandt endnu en camping plads, teltene blev slået op og maden lavet og vi kunne trætte gå i seng – vi var alle godt trætte efter en lang dag. Næste morgen fortalte vore ”nabo” at der havde været fire zebraer lige rundt om teltet – men vi havde intet hørt! Vi kørte ned i Ngorongoro krateret og så endnu flere fantastiske dyr. Efter middag hentede vi kokken på campingpladsen og vi kørte mod Arusha, som var vores endestation. Vi endte med at se MANGE forskellige slags af dyr, her er en uddrag af den lange liste: fugle, aber, hyæner, gribbe, flodheste, krokodiller, zebraer, elefanter, gnuer, giraffer, løver, et hvidt næsehorn, en leopard og en gepard.

Min juleaften i Mwanza

Juleaften fejrede jeg i Mwanza, som ligger ved Victoria Søen. Juleaftensdag var vi nede i byen for at købe de sidste julegaver, men som i Danmark var butikkerne ikke fyldt med juleting og julepynt – det kunne lige så godt havde været hvilken som helst anden dag.

Om aftenen fik vi rigtig dansk julemad: and, kalkun, hvide og brunede kartofler, brun sovs, rødkål, syltede agurker og franske kartofler og selvfølgelig ris a la mande med mandler til dessert – det var lige som at være der selv! Efter maden gik vi rundt om det lille plastiskjuletræ, som stod midt i stuen på et bord. Det var virkelig dansk jul men bare i andre omgivelser!

Nytårsaften

Nytårsaften holdte jeg også i Mwanza. Udover den danske familie jeg var ved, var der også fem andre danske piger – vi havde en rigtig hyggelig aften sammen! Vi fik noget rigtig lækker mad og under middagen legede vi forskellige selskabslege. Efter maden læste vi dronningens nytårstale og hørte en julehistorie. Da klokken blev tolv var der intet fyrværkeri, men til gengæld var der hunde-kor. På slaget tolv var der flere hunde som begyndte at gø, så vi havde fyrværkeri al a Afrika – det var lidt sjovt.

På tur til Kipili

For at komme til Kipili skulle vi på en 30 timers lang sejl tur med Liemba. Liemba er et gammelt skib som i 1916 blev fyldt med cement og sunket. I 1924 blev skibet fundet igen, det blev renoveret og fra 1927 blev det genansat som passagerskib på Tanganyika søen, og det har det sejlet lige siden – så ja, det er en gammel skrotbunke, men den sejler stadig! Liemba er udover at være passagerskib også centrum for en masse handel! Så undervej lagde Liemba til i flere havne og her kom der mange små både ud for at sælge og tage varer med tilbage til de små landsbyer.

Vi havde fået af vide, at vi skulle være ved båden kl. 15.00 for at sejle kl. 16.00 men vi sejlede først kl. 18.45. Med denne lille forsinkelse ville vi være i Kipili omkring. Kl. 01.00 men der kom flere og flere forsinkelser og vi var først i Kipili kl. 07.00.

Vi havde nogle rigtig gode dage i Kipili. Vi fik set ”hele” Kipili by, som ikke er ret stor, vi så et kirkeruin, var ude og bade og nød udsigten ud over søen fra terrassen.

På grund af den sene ankomst til Kipili var Liemba også forsinket på vej hjem. Vi skulle have været af sted dagen efter vi var kommet men Liemba var en dag forsinket, dette gav os endnu en dejlig dag i Kipili. På denne ekstra dag var vi med til en afslutningsfest for et Hollandsk par, som skulle hjem. Her fik vi lov til at spise med fingrene – en anderledes men sjov oplevelse. Vi have fået af vide at Liemba ville komme kl. 08, så vi stod tidligt op for at være klar. Klokken blev 9, og den blev 10 og vi gik med i kirke. Det var en dejlig gudstjeneste med voksen og børnekor. Lige da gudstjenesten var færdig fik vi besked om at Liemba var på vej. Vi fik sagt farvel og gik ned mod kajen, hvor vi satte os i en lille båd som skulle sejle os ud til Liemba.

Vi blev sejlet ud til båden og kom godt ombord. Vi skulle kravle ind i et lille hul i skroget og kom derved ind i bunden af skibet. Turen hjem gik fint og vi nåede Kigoma allerede kl. 20 næste aften, så det var en dejlig kort tur. Men vi kunne først komme af båden næste morgen klokken 8, så vi skulle blive og sove på båden, selvom vi kunne se Kigoma – det var godt nok træls… Vi havde en god nat og kom godt i land næste morgen.

Barnenumse på låret

I Simbo når vi holder børneklub er der mange små børn, som er der, men er for små til at være med. Jeg kom til at holde en lille pige på omkring 1 år. Hun var sød og godtroende med når hun trak vejret hvæsede hun så hun var ikke helt frisk. Som så mange andre børn i Simbo, havde hun en kjole på, men ingen underbukser eller bukser under. Så når jeg holdte hende blev jeg nødt til at have en hånd under numsen. Jeg satte mig ned og satte hende på mine når. Her sad hun med bar numse på min nederdel og jeg var i konstant angst for at hun ville tisse på mig men jeg kom tør hjem!