søndag den 31. oktober 2010

Med dala dala i Kigoma

At bruge en dala dala er den nemmeste måde at komme rundt i Kigoma på. En dala dala er en mini bus, hvor der ca. er sideplader til 12-14 personer. Men der kan sagtens være over 20 personer, som sidder tæt pakket. Man kommer virkelig hinanden ved! Der er ikke noget der heder privat rum, for hvis der bare er lidt ekstra plads på sædet kan der jo sagtens være en mere! Det koster 250 TSH (1 DKR.) at køre med dala dalal og det er lige meget hvor langt man så skal. Det er lige meget om man skal fra den ene ende af Kigoma og til den anden eller om man bare skal ”et stop”. Det er virkelig en anderledes men sjov oplevelse og dala dala systemet fungere faktisk godt og det er nemt at finde ud af!

Tanganyika Hotel

Fredag eftermiddag og aften var vi sammen med 6 andre unge fra bl.a. Tyskland, England og USA på Tanganyika Hotel. Det er et luksus hotel, som er blevet bygget af en lokal, men det er svært at se for det er stort og lækkert, som om det var Amerikanere, der havde bygget det. Vi havde aftalt at samlest for at lære hinanden at kende og for at bade i hotellets pool. Det er gratis at bruge poolen, man skal bare købe noget mens man er der. Vi købte en sodavand til 1000 THS (4 DKR.) og så kunne vi med god samvittighed bade i poolen. Efter en dejlig svømmetur satte nogle af os op i cafeen og fik en kop varmkakao til 1500 THS (6 DKR). Efter dette gik vi tilbage til poolen for at nyde solnedgangen over Tanganyika Søen. Mens vi sad der kom der et bryllupsselskab for at tage billeder. I Danmark ville det havde været med den flotte solnedgang om baggrund, men i her var det ved siden af poolen og med en bygning i baggrunden. Måske er der mere præstige i en pool end i søen? Men vi havde en rigtig hyggelige eftermiddag for blot 10 DKR. Det kunne ikke være meget bede og billigere.

søndag den 24. oktober 2010

En uge i Kigoma

Nu er vi så småt begyndt og få en ”hverdag” op og køre i Kigoma.

Jeg står op kl. 07.15 hver morgen og så er der morgenmad ovre ved Susanne og Just. Mandag til torsdag begynder vi at undervise kl. 08.30. Vi undervisningen af Thea (på 7 år) og Ester (på 5 år). Vi underviser i dansk, matematik, kristendom, natur/teknik, gymnastik, musik og billedkunst. Vi starter hver skoledag med morgengymnastik, så er der faglig undervisning og så slutter vi med noget kreativt, hvor Anna (på 3 år) også kan være med. Mellem 12 og 13 er der frokost som hushjælpen har lavet og derefter begynder vi med vores eftermiddagsopgaver.

Mandag underviser vi unge drenge i engelsk og efter 2 timers engelsk spiller vi volleyball i ca. 30 minutter. Mandag aften vil Susanne og Just gerne være alene, så på vores værelse bliver der bare hygget igennem! Sidste mandag købte vi en ananas og 2 sodavand til at hygge os med mens vi så film

Tirsdag har vi fri om eftermiddagen – her kan vi gøre lige havd vi vil. Tage på markedet, ind til byen, forberede skole, skrive breve, sove eller slappe af. Om aftenen er der kvindebibelstudie, hvor de kvindelige missionærer mødes til bibelstudie, som lige nu handler om Esters bog.

Onsdag skal vi besøge Agnes, som bliver vores besøgsven mens vi er her nede, vi skal være ved hende i et par timer. Hun snakker kun swahili, så håber snart jeg kan snakke noget mere swahili. Om aftenen er der bibelkreds eller missionærmøde – som vi ca. er med til hver anden uge.

Torsdag har vi endnu en fri eftermiddag og aften

Fredag er der engelsk skole for pigerne hvor enten Annette eller jeg skal med. Dette foregår hos Bibi Sindy som er en tidligere lærer fra USA.

Lørdag er ungdomsgruppen samlet fra 9-12. Først er der bibelstudie og så forbereder de søndagsskole til om søndagen i Simbo. Om eftermiddagen tager vi til stranden, hvor der også er andre missionærer.

Søndag kan vi enten tage til gudstjeneste på swahili eller engelsk. Om eftermiddagen tager vi med ungdomsgruppen og Susanne til simbo, hvor de afholder noget lignende af søndagsskole.

Det er ca. sådan at en normal uge ser ud og kommer til at se ud. Derudover har vi også swahili undervisning op til flere gange om ugen. Så der er nok at se til og måske kommer der endnu mere til – nu må vi lige vendte og se.

På besøg på en High School

Vi var med Susanne ud på en High School til noget som minder om KFS i Danmark. Her skulle Susanne holde et oplæg for de unge. Der var i alt ca. 60 men bagefter fik vi af vide, at de plejede at være flere. Men vi var bare med på en kigger! Når man er mzungu (hvid) skal man selvfølgelig side på ærespladserne, som er helt oppe ved tavlen, hvor alle kan se en. Jeg ønskede for et øjeblik at jeg kunne gemme mig blandt de andre unge – men det var ikke muligt. På grund af at vi var der snakkede de engelsk, selvom mange afrikanere ikke forstår engelsk. Efter Susannes oplæg kom flere af de unge op og gav os hånd – nogle næsten nejede for mig!

onsdag den 20. oktober 2010

Regntiden er begyndt

Den første regn kom en formiddag mens Annette og jeg underviste Thea og Ester. Da der ikke er vinduer eller skodder for vinduerne regnede det ind i skolen, og på alle vores papirer og bøger som lå tæt ved vinduet – i Danmark skal vi ikke passe på at det regner ind gennem vinduet.

Morgenen efter begyndte det at regne igen, det regnede så kraftigt at jeg vågnede af larmen fra regnen som rammer bliktaget. Jeg skyndte mig ned fra køjesengen og ind i skolen for at se til bøger og papir, men denne morgen regnede det fra den anden side, og derfor ikke ind i skolen. Så kunne jeg gå trygt i seng igen og sætte ørepropper i ørene og sove videre… Er stadig meget glad for mine ørepropper :)

Ungdomsgruppen

Susanne har en ungdomsgruppe, som samles hver lørdag til bibelstudie. Her fortæller Susanne dem noget og så er der tid til at de kan stille spørgsmål til bibelen og noget de ikke forstår. Det er et rigtig godt fællesskab, hvor drengene er oprige interesserede i at lære mere og få svar – de har mange spørgsmål, som jeg slet ikke havde tænkt over, så det er også en udfordring når de spørger mig om noget jeg ikke kender svaret på.

Efter bibelstudie planlægger de hvad der skal ske om søndagen i Simbo, som er en lille landsby uden for Kigoma. Annette og jeg var med i Simbo og de 12 drenge var meget inspirerende at se på. De ville så gerne synge, lege og undervise børnene i Simbo. Det var helt fantastisk at mærke den lysts, som de har til at fortælle om Gud og fedt at opleve deres gejst på vej der ud i bilen – der blev sunget igennem. På vej hjem satte Annette og jeg os bagerst i bilen, her sad vi tæt pakkes sammen med 6 drenge, som hurtigt begyndte at spørge os og finde steder i bibelen som de ikke forstod. Det var en rigtig god oplevelse og jeg glæder mig til at være sammen med dem igen på lørdag og søndag.

Aber på jagt

I har været med familien på standen(en stand hvor man køber medlemskab), her skulle vi være en hel weekend. Omkring vores telte var der masser af aber, de tog endda en grydeske et kort sekund, hvor der ikke var nogle der så det og de havde også været inde i Sus og Justs telt og taget bananer og avokadoer. De var også så frække, at de var ude efter mit håndklæde, som var faldet ned at teltet i løbet af natten. Jeg kunne høre at der var noget uden for teltet og når jeg bankede på teltet løb det væk. Da jeg kiggede ud løb aben hurtigt tilbage til de 10-50 andre aber som sad og kiggede på.
Dette er et billede nede fra stranden. Det var vildt lækkert vand – og for et øjeblik glemte jeg helt at jeg var i Tanzania.

Bilvask og indkøb i Kigoma

Bil vask i Tanganika søen.
Når bilen skal vaskes i Danmark foregår det i indkørslen eller i en vaskehal. Men når susanne og just bil skal vaskes, kører de ned til tanganika søen og vasker den. Der er for nylig blevet lagt asfalt i Kigoma, men når man kommer væk fra denne hovedvej, er vejene rigtig dårlige. Der er huller, bump, ujævnheder, flere og større huller og på vejen ned mod søen var der såmænd også en trappetrin i vejen.
Vi var alt 9 i bilen, 3 nabobørn, 3 danske børn og Annette og jeg og just – så bilen var godt fyldt op. Da vi kom til søen badede børnene mens just vaskede bilen. Rundt om os samlede der sig nogle børn som kiggede på de mærkelige ”hvide” som vaskede bil i samme vand, som de drikker og vasker tøj i.

På indkøbstur for Susanne
Når man skal købe ind går man ikke ind i det nærmeste supermarked, indkøb foregår på markedet som ligger 5 minutters gang fra vores hus. Susanne spurgte om vi havde mod og lyst til at gå ned på markedet og købe 2 avokadoer, 1 ananas og salat til aftensmaden.
Vi tog opfordringen op og med deværse gloser skrevet ned begav vi os ned mod markedet. Men allerede det første sted vi ville købe noget, begyndte de at grine og sige ting vi ikke anede hvad var. Vi gik videre til en anden og her fik vi både købt advokado og ananas. Vi derefter tilbage til det første sted og købte salat. Vi kom i alt af med 1900 THS som svarer til ca. 8 kr.

torsdag den 14. oktober 2010

Mit nye hjem i Kigoma

Her bor jeg nu

Annette og jeg bor i et lille hus ved siden af Susanne og Justs hus. Vores bygning består af 6 rum. En gang, et kontor og en stue til kirken, et klasse lokale, hvor vi underviser pigerne hver dag og vores værelse og et dertil hørende toilet. Det er et hyggeligt hus, hvor der er god udsigt ud over Kigoma og bjergene. Vores værelse består af en køjeseng, et bord med to stole og et skab, og på vores toilet er der en vask og et toilet og 2 spande til bad. Hernede foregår bad nemlig ved at man fylder en spand med vand og hælder det ned over sig – det fungerer ganske godt.


Det er lidt anderledes af bo i et hus helt uden vinduer. Eller det vil sige, at der er vinduer, men der er ingen glas deri, der er myggenet, et kraftigere net og et gitter for at holde folk ude. Derudover har man også andre husdyr hernede end man har i Danmark, bl.a. gekkoer som er en af vores faste gæster på vores værelse...




Susanne og Justs hus består af et kontor, stue, bad og toilet, børnesoveværelse og voksensoveværelse.

Lige ved siden af huset er der et køkken og det depot rum, og en lille gård hvor hushjælpen bl.a. tilbereder mad. Rundt om husene er der have, som består af sand og træer bl.a. banan træer.

I haven er der en skøn blanding mellem legende sorte og hvide børn, høns, haner og æg og om aftenen også to hunde, som holder vagt om natten. Hele deres grund er indhegnet, for at de kan få noget privatliv.
















Det dejlige vækkeur
Susanne og Just har 2 haner, som går rundt i haven sammen med de andre høns. De går frit rundt i haven om dagen, med de bliver alle lukket ind om aftenen inden vi går i seng og lukket ud igen inden vi står op. Når hanerne så er lukket ud, stiller den ene sig foran vores vindue, og begynder at gale helt vildt. Så galer den anden hane tilbage og sådan bliver de ved i flere timer inden vi står op kl. 7. Det er et vækkeur som gør at man ikke kommer for sent op, men vi får heller ikke helt den søvn vi har brug for. Vi er nu kommet frem til, at det er bedst at sove med ørepropper – så godt jeg har rigtig mange ørepropper med!

Disko dasko
Udover de dejlige haner, bor vi lige ved siden af et diskotek. De spiller musik fra sidst på eftermiddagen og hen til midt på natten. Og hvis man spiller musik i Kigoma, så spiller man rigtig høj musik, så alle ved at man har store og kraftige højttalere. Så når vi skal sove, er der altså kun en tyndt gardin mellem os og musik og bas. Uuh, hvor er det bare dejligt med en masse ørepropper

Turen til Kigoma

Fra Danmark til Dar es Salaam
Torsdag fløj vi fra Kastrup kl. 16.30 og videre til London, hvor vi havde ca. 2 timer inden vi skulle med det næste fly. I denne vente tid nåede vi atkomme ud af flyveren, blive tjekket to gange og finde frem til den gate vi skulle med. For at komme til gaten, skulle vi med et tog, som kørte os lige der til. Da vi kom frem til gaten nåede vi at spise lidt mad og fik sendt en SMS til den taxa chauffør som skulle hente os i Dar es Salaam dagen efter. Vi kom i flyveren og her skulle vi være de næste 9 timer. I flyet sad vi på en tremandsrække og ved vinduerne kunne der sidde to personer, så det er den største flyver jeg har fløjet i. Vi var så heldige, at der bag ved os var to ledige pladser og derfor kunne vi ubekymrede læne sæderne tilbage slappe af. I flysædet foran var der en skærm, hvor vi kunne se forskellige film, men desværre kom dette aldrig til at virke, så da jeg ikke kunne se film og ikke sove, var det en lang og kedelig tur.

24 timer i Dar es Salaam
VI ankom til Dar kl. 06.30 og her skulle være i et døgn. På vej hen til Hotellet skulle vi forbi Soma Biblia, hvor vi skulle hente vores flybiletter til den videre rejse. Det var vildt spændende og fascinerende at sidde i en taxa i et helt fremmed land, og vide at her skal man være det næste halve år. Trafikken var elendig, dette skyldes at vi kørte i morgentrafikken, hvor alle skulle på arbejde eller i skole. Da vi kom til hotellet fik vi os en lille lur og derefter fik vi besøg af Bjarke og Rasmus, som viste og lidt rundt i Dar. De tog os med ud og køre dala dala, som er en slags bus, som bliver fyldt til randen – og nogle gange mere end dette.



Vi så et marked, hvor man kan købe alt. Vi gik lidt rundt i de omkring liggende gader, som også var fyldt med varer og en masse grøntsager. Vi købte appelsiner, som kun havde fået det gule af og var skåret over i halve, og så var det meningen at vi skulle spise appelsinkødet, men det var altså ikke så let! Vi kørte videre med en dala dala til et fiskemarked, hvor der var en masse døde fisk som stank forfærdeligt, det var ikke lige mig at gå rundt der, men der var en god udsigt ud over havet og strandene på dan anden side.

Fra Dar es Salaam til Kigoma
Vi skulle med flyveren kl . 11.20, men den var lidt forsinket så vi kom af sted 10-20 min. senere. Annette og jeg var begge spændte på, hvordan denne tur ville gå. Dette skyldes at vi på denne tur kun måtte have 20 kg. med hver, og vi havde over 20 kg. overvægt med. Vi gik smilende hen til skranken for at tjekke ind, og fik vejet vores kufferter, og efter lidt snak fik vi lov til at tage alle vores ting med mod en lille betaling på 50.000 THS, som svarer til 200 Dkr. Sikke en lettelse! Vi gik ombord i det lille fly sammen med ca. 50 andre. Det er det mindste fly jeg har fløjet i.

Det var let i luften og det rystede meget. Det værste var nedturen, hvor jeg fik det rigtig dårligt, men vi landene sikkert på landingsbanen i Kigoma, som mest af alt består af sand. Her stod Just og pigerne og tog i mod os.