Familien Lauridsen

Lige et billede af den dejlige familie vi er ved!

Familien består af Susanne og Just og deres 3 piger, Thea, Ester og Anna.

Et dejligt varmt bad

I den tid vi har været her nede, har vi været i koldt bad. Eller det vil sige vi har badet i det vand der kommer ud af vandhanen. Men Just havde lige kogt noget vand til sig selv, så trækullene var varme, så kunne han da også lige lave noget til os! – det var vildt dejligt at komme i varmt bad igen… Jeg kommer virkelige til at sætte pris på et VARMT BRUSEBAD når jeg kommer hjem igen!

Lørdag med ungdomsgruppen

Lørdag havde vi med ungdomsgruppen en dag, hvor vi ville række ud til dem der har brug for det. Dagen startede med bibelstudie. Til at begynde med var der ca. 10 men inden for en time var der 20 og det endte med at der var 28 drenge. Det var mange flere end vi havde forestillet os.

Jeg håber de kom, fordi de ville hjælpe andre og ikke fordi at de viste at de ville få mad. En af dem der hjalp med at lave mad, sagde at når der var mad, skulle afrikanerne nok møde op! Til frokost fik vi Uhgali med bønner – er stadig ikke vild med uhgali men kunne godt lide bønnerne. Nu var det tid til dagens arbejde. Der blev lavet tre grupper, som skulle lave forskellige ting. En gruppe tog på hospitalet for at gøre rent og snakke med patienterne, en anden tog ud og hjalp fattige familier med praktisk arbejde og den sidste gruppe tog ud på et børnehjem. Jeg var med ude på børnehjemmet, her sang vi, hørte noget fra bibelen og spillede fodbold.

Da alle var kommet tilbage fik vi aftensmad, som bestod af afrikansk fest mad, Pilauv. Det er ris, kartofler og kød som er blandet sammen, der til en rød sovs og kogebananer – det smagte overraskende godt! Da alle var mætte og havde fået et stykke banankage, blev der i kirken sat ”The Passion Of The Christ” på. Efter filmen fik drengede hver en bibel, som de skal bruge når de kommer til ungdomsgruppen om lørdagen. Det var en dejlig dag, men både arbejde og fest. Drengede havde taget pænt tøj med til om aftenen, flere af dem havde skjorte og slips på!

Book Shop

Just har startet en bog butik, hvor de sælger bibler og kristne bøger. Det er præstekonen, som står for den daglige drift og salg af bøger. Hver uge skal vi ned og tælle bøger. Det tager et par timer at tælle bøgerne(der er omkring 200 forskellige bøger) og derud fra kan vi finde ud af hvor meget hun har solgt for. Dette bliver sammenlignet med beløbet på kvitteringerne. Nogle gange passer det mens andre gange passer det ikke - og så er det et stort arbejde at finde ud af hvor fejlen er sket henne.

Mit første møde med en zebra

Torsdag havde Susanne fødselsdag, og i den forbindelse skulle vi på Hill Top og havde aftensmad. Mellem parkeringspladsen og selve spisestedet, var der en slags have. Mellem træer, buske og bakker gik der 3 levende zebraer. De gik stille grundt og spiste græs. Vi kunne uden problemer gå forbi dem, men hvis vi kom for tæt på skulle de nok sige til. Det var vildt underligt at stå 3-4 meter fra en zebra! Jeg skulle tage et billede for en af de andre unge, hun gik hen og stod ca. en meter fra en zebra, men så kom der en anden zebra og jagtede hende væk.

Annette og fletninger

Annette har længe snakket om at hun gerne ville have lavet fletninger. Vi havde fundet en salon på markedet – og nu var tiden inde. Vi havde prøvet at spørge om, hvad det ville koste og hvor længe det ville tage, men de forstod os vist ikke helt! Trods lidt sprogproblemer begyndte de at flette Annettes hår. Annette satte sig på gulvet og ”frisøren” satte sig på en stol bag ved hende. Mens Annettes hår blev flettet snakkede ”frisøren” i telefon, og det jeg fik ud af den samtale var at hun flettede en ”Mzungu”(som de kalder alle hvide) og at hun fik en god pris for det. Ved siden af Annette sad der en anden dame. Hun fik først fik taget fletninger ud, lavet nye og syet en paryk på i fletningerne. Det var bare lange strimler af hår, som blev syet på i rækker – den havde nok ikke lige gået der hjemme… De parykker de bruger hernede findes i mange grimme former og falske farver. Man er hvert fald ikke i tvivl om det er en paryk eller ej.

Naturen er rigtig smuk nu. Alt spinger ud på grund af regnen!
Skyerne har flotte farver - her er et ud af mange billeder af smykke skyer.



Min uhgali debut

Når vi besøger Agness og hendes mor, spiser de altid uhgali med enten fisk eller bønner til. Vi have denne gang bestemt hjemme fra, at vi ville smage uhgali – så det gjorde vi. Vi fik vasket vores hænder og sad klar til at spise med højre hånd. Agnes skar noget uhgali ud til os og gav os en tallerken med lidt sovs og uhgali på. Efter en kort bøn på swahili kunne vi spise. Jeg tog noget uhgali i hånden, klemte det sammen til en fast klump… og spiste det. Det smager ikke vildt godt - lidt af udkogte ris uden salt. Den sovs vi have fået til var lavet af fisk – det kunne jeg slet ikke lide! Efter et lille stykke uhgali skulle jeg ikke have mere. Kommer nok aldrig til at synes vildt godt om det. Er glad for at jeg ikke skal spise uhgali hver dag.

På shoppe tur

Vi har været med Casey, fra The Hope Of Nations, ude i en landsby, hvor de har nogle damer som syr og laver smykker. De laver smykker af nogle frø, som de koger og farver i forskellige farver. De laver det til halskæder og armbånd. Her købte vi halskæder i forskellige farver og mønstre. Derudover købte både Annette og jeg en taske og så fik vi sat nogle damer i gang med at sy nederdele til os. Så vi var rigtig på shoppetur! Jeg fik helt sikkert vores shoppe-gen stimuleret!

Ved siden af der hvor damerne syer er der et flot avokadotræ. Sidste år havde den ingen frunger, men i år er der over 100 avokadoer på træet.

Fundi

En ”fundi” er en som kan et håndværk, det kan være at sy eller bygge noget. Vi har fået lavet hylder til vores skab og de er faktisk blevet gode. Så fik vi den samme fundi til at lave skodder til vinduerne i skolen. Han var en til to uge om at lave dem, så det var faktisk meget hurtigt. De virker utroligt nok - de holder regnen ude! Men der var bare et lille problem, de ikke kunne åbnes helt. Jo de kan åbnes så de står 90 grader ud i rummet, men det kunne vi da ikke bruge til noget! Så har han været her igen for at få dem til at åbne noget mere – det gør de også nu. Nu er der bare en af skodderne, der ikke kan holde sig selv. Måske skan vi have fat i ham igen???

På internettet

Internettet hjemme ved Susanne og Just kommer og går. Nogle gange er der fint net, andre gange er det langsomt internet og endnu andre ganger er der ikke noget internet. Derfor tog Annette og jeg til Hotel Lake Tanganyika for at komme på internettet. Vi startede med at nyde solen ved poolen, inden vi gik på nette. Jeg betale 10.000 TSH for 2 time på nettet (40 DKR). Det var dejligt at nettet var stabilt, og det var så godt at jeg kunne se min familie mens jeg snakkede med dem over Skype.

På besøg ved Agnes

Hver onsdag skal vi besøge Agnes – hun er vores besøgsven mens vi er her nede. Hun bor sammen med hendes mor i et omklædningsrum til et stadion, der er i alt 40 døre i dette stadion og ofte bor der mange i hvert omklædningsrum. Agnes snakker kun swahili og hendes mor kun Kiha, stammesprog.  Agnes hjem består af to rum, et rum hvor moderen sover og et andet rum, hvor der på gulvet er måtter til at sidde på, et lille sted til at lave ugali og så er der en afskærmning af hendes sovested.

Da vi kom, stod naboen uden for at vaskede, og da hun så vi kom kaldte hun på Agnes, som skyndte sig ud for at tage i mod os. Vi blevet taget i mod med åbne arme og knus, selvom det kun er anden gang vi er sammen med hende. Vi kommer ind i hendes lille hjem, og sætter os på måtten, som hun har gjort klar til os. Hun sætter sig på en lille skammel og begynder at snakke til os. Desværre er vi ikke så gode til swahili endnu at vi kan svare hende tilbage, men vi kan forstå det meste af det hun siger. Efter 15-20 min. begynder hun at gøre klar til middagsmaden, som består af ugali. Når man har gæster eller er gæst er det ikke så højtideligt som hjemme i Danmark, hvor alt går i stå når der kommer gæster. Hun tilbyder os flere gange at spise med, men jeg er endnu ikke klar til at smage ugali. Ugali minder mest om en klump dej, som bliver spist med fignerne og dyppet i forskellige sovse.

Geder ved undervisning

Hver mandag underviser ca. 10-15 unge drenge i engelsk. Vi underviser dem uden for kirken, hvor der er en god skygge plads. En mandag mens vi står og underviser, kommer der lige pludselig en flok geder gående forbi. De bræger og kalder på hinanden, nogle går videre mens endnu andre vælger at stoppe op lige ved siden af os og begynder at græsse. Sikken en larm de kunne lave! Men det var kun Annette og jeg der blev forstyrret af det. For drengene er det vist meget naturligt, at der går store flokke af geder rundt og larmer.   

Firben på besøg

Jeg var lige kommet op i den øverste køje, havde sat mig til rette Og lige ved siden af mit hoved, på den anden side af myggenettet, sidder der et firben og kigger på mig. Jeg bliver vildt forskrækket og skynder mig ud af sengen igen. Jeg prøver at skubbe den af nettet eller i det mindste ned i den ende af sengen, hvor jeg har fødderne, men uden held.  Jeg lader den sidde i nogle timer, men den flyttede sig ikke af sig selv. Nu måtte der gøres noget – jeg ville ikke sove ved siden af et firben. Ved hjælp af en myggeketsjer og en stor spand, kommer firbenet ned i spanden og den bliver sat ud i det fri igen. Nu kunne jeg rolig lægge mig til at sove!

Valg i Tanzania

Søndag d. 31. oktober var der præsident valg her i Tanzania. Der har op til valget været lidt snak om at det kunne være farligt for os hvide at være ude på denne valgdag. Vi snakkede med tyskerne og de var blevet rådet til at tage hjem til Tyskland. Skulle vi tage disse advarsler alvorligt? Vi blev hjemme på sleve valgdagen og dagen efter tog vi ingen steder. Mandag var der på hovedvejen en kæmpe demonstration – så måske var der godt nok at vi blev hjemme, og ikke blev blandet ind i det! Efterfølgende har vi hørt, at der har været uroligheder Ujiji, som er en lille landsby ikke så lang fra os. Men vi har ikke mærket noget, kun at der er flere soldater i gadebilledet end der plejer at være.