Kwaheri Agness na Simbo

Onsdag sagde vi farvel til Agness, som har været vores besøgsven under hele vores ophold i Kigoma. Vi havde tidligere taget et billede at hende, hendes mor og hendes niece og det havde vi sat i en ramme og gav det til hende som afskeds gave. Det bragte stor glæde. Hun sad på hendes lille skammel og smilede over hele hovedet. Det var dejlig at se hendes glæde og kommer til at savne hyggelige stunder i hendes ydmyge hjem med hendes mange overbærende smil, når vi manglede ord på swahili :-)

Søndag var vi for sidste gang med i Simbo for at holde børneklub. Der var rigtig mange børn og mange smilende ansigter. Hver gang er der nye børn som klamrer sig til os for at få kærlighed. Denne søndag havde jeg 4 piger, som gerne ville holde mig i hånden og sidde ved siden af mig. Mens der var undervisning sad de og studerede mig grundigt. ”Det er mærkeligt, at hun har en anden hudfarve, at huden mærkes anderledes og at der er hår på armene. Og ikke nok med det, så har hun også længere hår på hovedet og anderledes krøller end afrikanere.”

Da vi skulle sige farvel til alle de skønne børn, strømmede børnene hen til os og greb efter vores hænder og sagde ”kwaheri” i munden på hinanden. Det var lidt overvældende at have 15 børn ved hver hånd men det var en rigtig hyggelig afsked med Simbos børn.

Da vi sad i bilen og var klar til at køre, kom en af ”mine piger” hen til bilen, sagde ”kwaheri” og vinkede farvel til os!

Det grønne på jorden!

Så er der blevet sået græs
Der hjemme er det let og hurtigt at så græs; frøene bliver strøet ud over plænen og det er overstået i løbet af et par timer. I Kigoma foregår det ved at man henter små planter fra venner, og så skal hver enkel plante sættes ned i et hul i jorden. Det er et langvarigt arbejde og det har nu varet godt to uger og plænen er endelig blevet færdig!

Græsslå”maskiner”
Den afrikanske græsslåmaskine er et redskab, der minder mest om en lang kniv, som er bøjet lidt. En ansat har nu gået i 3 dage og slået græs. Det tager tid og det er ikke så effektivt som de danske maskiner, som har en motor og mange klinger. Det er hårdt arbejde i Kigoma. På vej hjem fra stranden så jeg en der slog græs med en kantklipper. Der var et stort publikum! Det tager lang tid at slå et stor plæne med en kantklipper men det er nok hurtigere og lettere end med den lange kniv som andre bruger.

Faldskærm i Simbo

To unge amerikanere havde taget en faldskærm med her ud for at bruge den til deres arbejde med børn. De tog med os til Simbo en søndag og de havde faldskærmen med. I starten var nogle af børnene lidt mistænkelig ved det nye legetøj, men det varede ikke længe. Børnene tog fat i faldskærmen, store som små, og de fik lavet store og små bølger. Det var rigtig sjovt at se børnenes glæde ved det nye legeredskab. Der var latter og grin og det var bare rigtig fedt.

 

Et anderledes dyreliv

Som alt andet her i Tanzania, så er der også andre dyr end der hjemme. Vi er nu vandt til at der er gekkoer på væggene og en enkelt gang inden under myggenettet. Men jeg er stadig ikke så glad for kakerlakker og store biller. En morgen lå der en død kakerlak lige uden for myggenettet, hvordan er den mon endt der? En anden dag var der en kæmpe bille under vores skrivebord, hvad lavede den der? Det er fint de er ude i naturen men ikke inde på mit værelse!

Brunsviger og rugbrød

I anledningen af min fødselsdag bagte vi en lækker brunsviger og solsikke rugbrød!

Vi havde i Mwanza (i julen) købt brunfarin, da dette ikke kan købes her i Kigoma. Så til eftermiddags kaffe fik vi brunsviger med glasur, slik og lys, ligesom hjemme i Danmark.

Annette havde fra Danmark en solsikke rugbrødsblanding og den fik vi også bagt. Til aftensmad fik vi nybagt rugbrød, nylavet leverpostej og lune frikadeller. Det var en fødselsdag på dansk maner.

Vandfald

Vi var lørdag ude ved at vandfald. For at komme dertil skulle vi køre ned af en bjergside, hvor jeg ikke troede at der var en vej. Da vi ikke kunne køre længere måtte vi gå over en bjerg top og ned ad den anden side og det gik NED! Meget stejlt ned. Da vi kom til foden af bjerget skulle vi gå det sidste stykke i en flod med vand til knæerne. Vi kom våde frem til vandfaldet og det var hele tuen værd. Vandet fossede ned fra ca. 20 meters højde. En dejlig oase! Et stykke derfra var det et tørt sted, hvor vi fik startet et bål og vi stegte pølser og drak cola. Jeg kender ikke andre end familien her der kan finde på at stege pølser midt i ingenting : ) Vi begav os nu op ad det stejle bjerg igen og nød den flotte udsigt fra toppen af bjerget inden vi vendte snuden hjemad!

En festlig dame i bilen

Vi er hver søndag i Simbo for at holde børneklub for børnene der. I søndags skulle en Mamma fra kirken have et lift til Kigoma. Vi var knap nok kommet ud af Simbo, inden hun begyndte at synge og de unge stemte hurtigt i. Der blev en fantastisk stemning i bilen! Vi sad alle og skrålede med og klappede hver vores rytme og en af de unge spillede tromme. Det var rigtig sjovt og jeg kunne ikke andet end komme i godt humør af deres glæde og sang!

Her er nogle af de unge i bilen på vej hjem. Vi sidder aktid meget tæt - det er kun hyggeligt :)