Kwaheri Agness na Simbo

Onsdag sagde vi farvel til Agness, som har været vores besøgsven under hele vores ophold i Kigoma. Vi havde tidligere taget et billede at hende, hendes mor og hendes niece og det havde vi sat i en ramme og gav det til hende som afskeds gave. Det bragte stor glæde. Hun sad på hendes lille skammel og smilede over hele hovedet. Det var dejlig at se hendes glæde og kommer til at savne hyggelige stunder i hendes ydmyge hjem med hendes mange overbærende smil, når vi manglede ord på swahili :-)

Søndag var vi for sidste gang med i Simbo for at holde børneklub. Der var rigtig mange børn og mange smilende ansigter. Hver gang er der nye børn som klamrer sig til os for at få kærlighed. Denne søndag havde jeg 4 piger, som gerne ville holde mig i hånden og sidde ved siden af mig. Mens der var undervisning sad de og studerede mig grundigt. ”Det er mærkeligt, at hun har en anden hudfarve, at huden mærkes anderledes og at der er hår på armene. Og ikke nok med det, så har hun også længere hår på hovedet og anderledes krøller end afrikanere.”

Da vi skulle sige farvel til alle de skønne børn, strømmede børnene hen til os og greb efter vores hænder og sagde ”kwaheri” i munden på hinanden. Det var lidt overvældende at have 15 børn ved hver hånd men det var en rigtig hyggelig afsked med Simbos børn.

Da vi sad i bilen og var klar til at køre, kom en af ”mine piger” hen til bilen, sagde ”kwaheri” og vinkede farvel til os!